Den smukkeste antikke, håndmalede fajancevase af persisk oprindelse. Den kommer med lidt mystik omkring tid, sted og anvendelse, som Piet van Deurs ville have sagt. Vi er omkring år 1900, men måske før, og vi er måske, måske ikke i Iran. Den er - måske - oprindeligt lavet som underdelen til en vandpipe. Uanset hvad er den i dag en virkelig smuk vase, lampefod eller dekorativ antikvitet til et hjem, der sætter pris på lidt mønstret mystik. Se billeder for aldersspor og patina. Højde 28,5 cm, bunden er 15 cm bred.