"Giv Mor fri," græder pigebarnet, mens fruen sidder indespærret bag tremmer lavet af en tæppebanker og en kost. Det var de helt store følelser, der skulle sælge Nilfisk støvsugeren, og selvom det i dag virker komisk at bede en mand om frihed i form af en støvsuger - så er der ingen tvivl om, at det havde effekt. Både på salget af støvsugere og på kvindernes endeløse pukleri i hjemmet. "Giv hende en Nilfisk, thi ogsaa hun trænger til Hvile". Hvornår er der egentlig nogen, der laver en tv-serie om Nilfisk? Ugebladet Hjemmet 1934, opklæbet på tykt sort karton, A3 format.