Samling af originale aviser fra fejringen af Genforeningen i juli 1920. Nationaltidende var en erklæret konservativ avis, og de fyldte forside efter forside af både morgen- og aftenudgaverne med reportager og artikler om det tabte, der nu atter var dansk. Det er spændende læsning og et fantastisk indblik i verdensbilledet hos borgerskabet i 1920, hvor Gud, Konge og Fædreland var den altoverskyggende livsindstilling. Avispapiret er blevet skrøbeligt efter 106 år (fair nok!), men kan sagtens læses.