Dejligt gammelt genoptryk af Magasin Du Nords katalog fra sæsonen 1890-91, hvis man vil vide, hvad der var chict i de københavnske saloner. I Magasin du Nord kunne borgerskabet købe pelskåber, gardiner, sammenklappelige hatte, kjoler og undertøj. Den helt store silkerobe i kataloget kostede 150 kr, hvilket svarer til omkring 13.000 kr i dag. Så selvom forordet koketterer med billige priser, så var sandheden en lidt anden - for 150 kr var det samme som en tjenestepiges årsløn. Format 23 x 15 cm, 64 sider.